Kage med abrikoser

Utrolig dejlig kage med abrikoser og vaniljecreme på toppen. Vaniljecremen er rigtig nem at lave, og den passer perfekt til de søde syltede abrikoser og den svampede kage. Skal det være ekstra pænt, kan man også pynte med lidt spiselige blomster.

  • Fantastisk lækker kage med abrikoser på toppen og en dejlig vaniljecreme

Til 1 springform

Vaniljecreme

Pynt

Forvarm ovnen til 180 grader.

Pisk smør og sukker, til det er lyst og luftigt. Riv marcipanen på den fine side af rivejernet, og rør det i sammen med ægget. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver, og sigt det i dejen ad to omgange. Vend det forsigtigt rundt efter hver tilføjelse, til det kun lige er blandet sammen. Rør til sidst mælken forsigtigt i.

Beklæd en springform (ca. 18 cm i diameter) med bagepapir, og smør evt. siderne med lidt smør. Hæld dejen op i formen, og fordel den jævnt. Bag kagen i ca. 20 minutter. Den er færdig, hvis der ikke hænger noget ved, når du stikker en tandstik i den. Lad kagen køle helt af. Imens kan du lave vaniljecremen.

Kom fløden op i en skål sammen med vaniljesukkeret, og pisk det til skum. Bland det sammen med creme fraichen. Fordel cremen på kagen, når denne er helt kold, og pynt med de syltede abrikoser ovenpå. Som lidt ekstra pynt kan du placere nogle spiselige blomster (f.eks. skovsyrer som på billedet) rundt omkring på kagen.

Indsendt af
d.
02.08.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.