Konfekt med marcipan og jordbærlikør

Konfektens svar på rødgrød med fløde. Marcipan blandet med jordbærlikør, overtrukket med hvid chokolade og pyntet med frysetørret hindbær.

  • Flot konfekt med jordbærlikør, marcipan, hvid chokolade og frysetørret hindbær.

Til 32 stk

Ælt/mos marcipan og jordbærlikør sammen med hænderne eller med en gaffel. Sæt blandingen på køl i fryseren eller køleskabet - så bliver den mere fast og lettere at arbejde med.

Når blandingen er kølet ned, tages den ud af fryseren/køleskabet.
Overtrækschokoladen kommes i et ildfast fad og smeltes i ovnen ved 50 grader.
Marcipanblandingen rulles til kugler med hænderne.

Kuglerne dyppes i den smeltede chokolade (én af gangen). Brug en ske til at pøse chokolade ovenpå kuglerne. Brug evt. en gaffel, hvor de midterste tænder er bøjet (se billede 2), til at tage kuglerne op af chokoladen og lægge dem på et stykke bagepapir.

Drys med frysetørret hindbær inden chokoladen størkner.

Når chokoladen er størknet skæres kanterne/fødderne af, så kuglerne bliver fint runde.

Opbevar i en dåse eller lignende. Hvis du lægger dem i flere lag, så læg bagepapir imellem.
Bør opbevares ved ca. 15 grader. Ikke i køleskabet, for så bliver konfekten misfarvet.

Indsendt af
d.
17.12.12.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.