Italiensk pastaret

Denne italienske pastaret med dejlige stykker af smeltet ost er en simpel variant af spaghetti bolognese. Den krydrede kødsovs giver smag til pastaen, og retten kan laves i løbet af ingen tid.

  • Hele pastaretten tilberedes i én og samme (sauter)pande.
  • Cremet italiensk mozzarella eller ricotta på toppen.

Til 3 personer

Hak hvidløg fint, og svits det i olien i en sauterpande (eller alm. pande). Kom det hakkede oksekød i, og brun det.

Tilsæt hakkede tomater, vand, oregano og basilikum. Krydr med salt og peber. Rør pastaen i, og lad retten simre i 10-15 minutter, eller til pastaen er kogt.

Rør parmesanen i pastaretten, og læg skiver/klumper af mozzarella/ricotta på toppen. Lad det smelte - så er retten færdig.

Drys evt. med friskhakket persille ved servering.

Indsendt af
d.
30.06.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.