Broccolisalat med mango

De søde stykker mango tilføjet lidt eksotisk til denne skønne broccolisalat, og den kan både serveres med og uden dressing. De knasende sprøde mandler, den bløde mango og de friske forårsløg klæder hinanden - både i smag og konsistens, og den blancerede broccoli nærmest stråler af sundhed.

  • God broccolisalat med færre kalorier, da den er uden bacon og mayo.

Til 3 personer

Dressing

Fedtfattig

Skyl broccolien, og skær den i mindre stykker. Kog dem i 2-4 minutter i let saltet vand - de skal være møre, men stadig have bid. Hæld vandet fra, og lad broccolien køle af.

Skær skrællen af mangoen, og skær det gule frugtkød i tern. Undgå den hårde kerne inde i midten.

Skyl forårsløgene, og snit dem.

Rist evt. mandlerne på en tør pande (kan undlades). Bland dem i broccolisalaten sammen med rosinerne.

Dressing der passer rigtig godt til mango

Bland brun farin/sukker sammen med karry. Tilsæt salt og peber. Rør olien i lidt ad gangen - start med en lille smule, og rør indtil farinen har optaget det, før der tilsættes mere olie. Smag dressingen til med limesaft, og evt. mere salt og peber. Servér den til broccolisalaten.

Indsendt af
d.
10.08.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.