Marmorerede æg

Hvem har besluttet, at man ikke må lege med maden? Gør æggene lidt sjovere ved at give dem en farverig, marmoreret overflade. Festligt til påske, men også fint som en overraskelse til familiefrokosten. Børnene vil elske det.

  • Det flotte resultat vil pynte på ethvert bord.
  • Der bruges ganske almindelige, hårdkogte æg.
  • Farven vil sætte sig, hvor skallen krakelerer.
  • Vandet med frugtfarve er klar til brug.
  • Klare, kraftige farver giver de bedste marmoreringer.
  • Æg i flere, forskellige farver virker imponerende.

Til 4 stk

  • 4 æg
  • 3 dl vand
  • 1 dl frugtfarve efter præference (blå og gul fungerer bedre end grøn og rød)

Kog æggene i ca. 8 minutter, til de er hårdkogte.

Bank forsigtigt æggene ned i bordet, så skallen krakelerer hele vejen rundt.

Læg dem i vand blandet med frugtfarve i 15-20 minutter. Der skal forholdsvis meget frugtfarve i, før det giver et synligt resultat.

Pil æggene forsigtigt og dine marmorerede æg er klar til servering.

Indsendt af
d.
27.04.14.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.