Nem rabarberkage

Fantastisk lækker rabarberkage, hvor den luftige kage med dens diskrete appelsinsmag smukt indkapsler de let syrlige rabarberstykker. Udover den gode smag er kagen tilmed utrolig nem at lave.

  • Skøn rabarberkage spækket med flotte lyserøde stykker rabarber
  • Den nemme rabarberkage bages i en bradepande og er god til gæster

Til 1 bradepande

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Smelt smørret ved lav varme, og tilsæt det sammen med creme fraiche, appelsinsaft og –skal. Rør det til en ensartet blanding.

Bland mel, bagepulver og vaniljesukker, og sigt det i dejen ad tre omgange skiftevis med mælken. Fold forsigtigt efter hver tilsætning.

Snit rabarberne i tern på cirka 1 cm, og vend dem forsigtigt i dejen.

Kom dejen i en bradepande (ca. 25 x 35 cm) beklædt med bagepapir.

Bag rabarberkagen ved 200 grader i ca. 25-30 minutter.

Indsendt af
d.
01.07.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.