Nudelsuppe med rejer

Fyldig nudelsuppe med rejer, et væld af sunde grøntsager og friske farver. Suppen er spækket med stærke og syrlige smagsindtryk, inspireret af det asiatiske køkken, mens kokosmælken giver en blød og cremet konsistens.

  • En lun portion nudelsuppe med rejer og et flot farvespil.

Til 2 personer

Skræl persillerod og gulerødder og skær dem i tern. Pil løget og skær det i grove stykker. Skær chilien i grove stykker.

Rens forårsløg og snit det fint. Skræl ingefær og skær det i mindre stykker. Tag 1/4 af både den røde og gule peberfrugt og snit i tynde strimler til pynt og skær resten groft til nudelsuppen.

Kom grøntsagerne op i en gryde sammen med olie og rød karrypasta, og steg det ved høj varme i et par minutter.

Kog vandet og opløs bouillonen i det kogte vand og tilsæt det til gryden. Lad det simre til grøntsagerne er helt møre. Tilsæt kokosmælk og blend suppen.

Skær hvidløg i skiver. Steg hvidløg og rejer på panden i olie. Hvis rejerne ikke er pillet skal de selvfølgelig pilles efter stegningen.

Kog nudlerne efter anvisning på posen. Ved anretning kommes først nudler i en skål så suppen, rejer og tilsidst drysses med peberfrugt og forårsløg.

Indsendt af
d.
18.11.13.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.