One pot risret med hakket oksekød og karry

Hvis aftensmaden skal være ekstra nem, er denne one pot risret med hakket oksekød, karry og kokosmælk helt perfekt. Risene tilberedes i samme gryde som de øvrige ingredienser, så de får masser af smag, og kokosmælk gør retten dejligt cremet.

  • Den nemmeste risret i en one pot version med hakket oksekød og karry, hvor alt tilberedes i én gryde.

Til 3 personer

Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Skræl gulerødderne, og skær dem i mundrette bidder - sæt dem til side til senere.

Varm olien op i en gryde eller en stor pande, og svits løg og hvidløg heri ved middel varme, til løgene er klare. Skub løgene til side, og skru lidt op for varmen.

Brun det hakkede oksekød grundigt af. Tilsæt karry, og lad det svitse med i et par minutter.

Tilsæt gulerødder, kokosmælk og oksebouillon, og krydr godt med salt og peber. Skyl risene i koldt vand, og tilsæt dem til retten. Rør godt rundt, og lad det simre i 15 minutter. Rør rundt flere gange undervejs.

Rør ærterne i, og lad risretten simre videre i yderligere 5 minutter, til risene er færdigkogte, og ærterne er varme.

Indsendt af
d.
03.05.18.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.