Paneret flæsk - lækker opskrift på fattigmandskoteletter

Fattigmandskoteletter er paneret flæsk og er på trods af navnet en virkelig lækker ret, hvor flæsket bliver ekstra sprødt og lækkert. Det er ovenikøbet super nemt at lave med denne simple opskrift.

  • Lækker opskrift på paneret flæsk, som også kaldes fattigmandkoteletter.

Til 2 personer

Persillesovs

Skræl kartoflerne, og kog dem i saltet vand, til de akkurat er møre – de er færdige, når du stikker en skarp kniv i, og de glider af kniven. Gem lidt kartoffelvand til sovsen.

Varm en pande op med smør og olie, og tænd ovnen på 200 grader. Hæld mel i en skål, pisk ægget med en gaffel i en anden skål, og hæld rasp i en tredje. Vend så kødet i mel, derefter i æg og så i rasp. Steg det sprødt på begge sider på panden, læg det i et fad, og kom det i ovnen i ca. 10 minutter. Læg flæsket på fedtsugende papir, imens du laver sovsen.

Persillesovs:
Smelt smørret i en gryde, og rør melet ud i, så det bliver en melbolle. Hæld lidt mælk i ad gangen, og kog sovsen op, så den tykner.

Skyl persillen, og hak den. Rør persillen i sovsen. Hæld evt. lidt kartoffelvand i, hvis den er for tyk. Smag sovsen til med salt.

Servér den panerede flæsk sammen med de kogte kartofler og persillesovsen.

Indsendt af
d.
06.03.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.