Pasta med bacon, asparges og citron

Denne ret med frisk pasta, sprød bacon og grønne asparges tages til nye højder, fordi den vendes i en formidabel sauce af citron og parmesan, der gør retten både fyldig og syrlig i smagen.

  • Virkelig lækker pastaret med bacon, asparges og citron.

Til 2 personer

Skær baconen ud i mindre stykker, og steg den sprød på en pande. Forbered imens de resterende ingredienser.

Knæk den træede ende af aspargesene, og kassér enderne. Skær aspargesene ud i mindre stykker, og læg dem til side.

Riv skallen af citronen, og pres saften. Kom citronsaft og -skal op i en lille skål. Riv parmesanen, og rør den sammen med citron, salt og peber i skålen.

Kog pastaen efter pakkens anvisning – gem lidt pastavand til saucen. Læg baconen på et stykke fedtsugende papir, når det er stegt sprødt.

Pres hvidløgsfeddene, og steg dem sammen med asparges i baconfedtet i ca. 1 minut, så aspargesene bevarer deres sprødhed. Læg det så til side sammen med baconen.

Kom den færdigkogte pasta på panden, og hæld citronsaucen over. Hæld også lidt pastavand på panden, så retten bliver ekstra cremet.

Bland det hele godt sammen, og vend bacon og asparges i som det sidste. Top evt. med revet parmesanost og citronskal inden servering.

Indsendt af
d.
30.08.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.