Rabarbersuppe

Brug de gode, danske rabarber i denne lækre dessert. I kog forsvinder rabarbernes surhed og de bliver mildere i smagen. Dog bevares en smule syrlighed, som går godt med suppens sødme og strejf af vanilje.

  • Her er rabarbersuppen serveret med skyr og müsli.
  • Suppen har en skøn, rød kulør.
  • Rabarberne bringes i kog.
  • Suppen sies.
  • Opbevar på køl og nyd den, når du har lyst.

Til 2 personer

Rengør rabarberne og skær dem i små skiver. Kom dem i en gryde med vandet, og kog dem under låg i 20 minutter ved svag-middel varme.

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Bland kornene med lidt af sukkeret - ca. 1 spsk - så vaniljekornene skilles fra hinanden. Sæt vaniljesukkeret til side.
Kom stangen i gryden og lad den koge med så længe som muligt.

Når rabarberne har kogt i 20 minutter, tages gryden af varmen og rabarbersuppen sies gennem en si/sigte. Brug en ske til at presse al væden ud af de udkogte rabarber, så du får så meget som muligt med.

Hæld rabarbersuppen tilbage i gryden. Tilsæt sukkeret og bring gryden i kog igen.

Tag gryden af varmen når sukkeret er opløst (smag evt. til med mere sukker først, hvis du vil have det sødere). Rør vaniljesukkeret i. Rør kartoffelmelet ud i lidt vand, og tilsæt det til suppen under kraftig omrøring.

Så er rabarbersuppen klar til servering. Den kan spises både varm og kold, og sagtens holde sig en uges tid i køleskabet.

Servér f.eks. med en klat vaniljeis, flødeskum eller skyr og sprød müsli på toppen.

Indsendt af
d.
09.06.14.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.