Rispapirruller med kylling

Spændende rispapirruller med strimler af kylling og en overflod af friske grøntsager, dekorativt drysset med sesam. Imponerende ser de ud og skinnet bedrager ikke. Server som hovedret eller tilbehør.

  • De færdige rispapirruller i al deres farverigdom.
  • Grøntsagerne skåret i stave, parat til at ledsage kyllingen i rullerne.

Til 14 stk

Fedtfattig

Rist sesamfrøene på en tør pande til de er lidt gyldne.

Skær kyllingebrysterne i små tynde strimler.
Kom olien på en pande og varm den op. Tilsæt kyllingen og krydr med salt, peber og cayennepeber.

Vask og rens alle grøntsager og skær dem alle i helt tynde strimler.

Kom vand i et fad eller skål, og kom et stykke rispapir i, i ca. 10 sekunder. Læg det dernæst på en tallerken eller skærebræt.

Fordel lidt af alle grøntsagerne, sesamfrø og kylling på rispapiret. Fyldet skal ligge i den ene ende og så foldes enden op over fyldet. Dernæst foldes siderne ind og tilsidst rulles rispapirrullen færdig.
Lav alle rullerne på denne måde.

Server med et drys af sesam og dyp i sur-sød sauce.

Rispapirrullerne kan også serveres sammen med sushi, ris, salat mv.

Indsendt af
d.
22.10.13.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.