Roastbeef i ovn

Den her opskrift på roastbeef giver fantastisk mørt og saftigt kød, der smager helt forrygende i selskab med f.eks. ovnbagte kartofler, en god sovs og en dejlig salat. Du kan også bruge det lækre kød som pålæg og lave en god, gammeldags gang smørrebrød.

  • Saftig og lækker roastbeef lavet i ovnen, så man kan lave masser af skønt tilbehør imens.

Til 6 personer

Tag kødet ud af køleskabet ca. 45 minutter, inden du går i gang, så det kan få stuetemperatur.

Forvarm ovnen til 190 grader. Klargør kødet, imens ovnen varmer op.

Dup kødet grundigt med køkkenrulle, så overfladen er helt tør. Hæld olivenolie på, og smør det godt rundt. Drys roastbeefen med groft salt over det hele, og krydr godt med friskkværnet peber. Fordel timianen på kødet.

Varm en pande op ved høj varme, og kom olie og smør på. Lad smørret bruse af. Brun kødet grundigt af på alle sider - inklusiv enderne. Læg det i et ildfast fad, og sæt evt. et stegetermometer i midten af kødet, så du kan holde øje med centrumtemperaturen. Kog panden af med oksebouillonen i ca. fem minutter, og hæld det over kødet i fadet.

Sæt roastbeefen i ovnen, og steg den i ca. 35-40 minutter, til centrumtemperaturen er på 53-54 grader. Pak kødet ind i stanniol, og lad det hvile 25-30 minutter inden servering.

Skær kødet ud i tynde skiver, og servér f.eks. med ovnbagte kartofler, en god salat og resten af stegeskyen til.

Tip:
Brug evt. den ovnstegte roastbeef til pålæg eller i en lækker salat.

Indsendt af
d.
14.08.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.