Rødbedesalat med lakrids

Denne spændende salat laves med rødbedetern bagt med lakridssirup, som tilføjer de kraftige rødbeder lidt sødme og et strejf af, ja, lakrids. Salatens lakridsagtige aroma forstærkes af den sprøde fennikel, hvis smag også har en antydning af anis. Det helt rigtige modspil tilføres af den bløde, cremede feta.

  • Cremet feta er godt sammen med rødbedesalatens søde lakridssmag.

Til 4 personer

Skræl rødbederne og skær dem i tern.

Bland rapsolie og halvdelen af lakridssiruppen sammen i en skål. Kom rødbedeternene i skålen og bland godt.

Læg rødbederne på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen i 20 minutter ved 200 grader. Hæld resten af lakridssiruppen over rødbederne og drys med salt og peber. Bag i yderligere 15 minutter eller til de er møre men stadig har bid.

Hak rødløg fint og snit fennikel meget fint (evt. på et mandolinjern).

Bland de afkølede rødbeder med fennikel, rødløg og fetatern i en salatskål.

Indsendt af
d.
22.01.13.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.