Salat med kylling og karrydressing

Lækker, sund og eksotisk salat med kylling og karrydressing. Ekstra nem, hvis man har en rest af kylling i forvejen.

  • Kyllingestykkerne i et mageløst miks med alt det grønne.
  • Dejligt dekorativ ser salaten ud, serveret med karrydressing og sesamfrø.

Til 2 personer

Kylling

  • 300 g kylling (stegt eller rå)
  • evt. olie til stegning
  • evt. karry til stegning

Dressing

Salat

Fedtfattig

Hvis du ikke har en rest af stegt kylling, og derfor bruger rå kylling (f.eks. kyllingefilet), krydres denne med lidt karry og steges i olien.

Lav dressingen ved at røre limesaft, honning og karry sammen. Rør olien i, lidt af gangen. Smag til med salt.

Skær kyllingen i mundrette stykker, og kom dem i en skål. Hæld ca. halvdelen af dressingen over, så kyllingestykkerne kan optage smag herfra.

Flæk agurken på langs og skrab de bløde kerner ud med en teske (de skal ikke bruges). Skær agurken i halve skiver.

Skyl forårsløgene og snit dem fint. Skræl mangoen og skær den i tern (undgå stenen i midten). Skyl hjertesalatens blade enkeltvis og snit dem i strimler.

Flæk avocadoen på langs og fjern stenen. Tag det grønne frugtkød ud med en ske, og skær det i tern. Pres evt. lidt limesaft over. Det forhindrer avocadoen i at blive brun.

Hak evt. lidt frisk mynte eller koriander og bland det i salaten (kan sagtens udelades).

Server med resten af karrydressingen, og evt. lidt sesamfrø drysset på toppen.

Indsendt af
d.
10.02.14.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.