Sliders med bøf og ost

Fantastiske små sliders med bøf og lækker smeltet ost ovenpå. Det er den klassiske burger i miniformat, og den smager forrygende. Jeg brugte en Vesterhavsost, men du kan bruge lige den type ost, du har lyst til.

  • Supergode små sliders med en saftig bøf og lækker smeltet ost.
  • De er altså bare søde de her mini-burgere

Til 8 stk

Rør det hakkede oksekød sammen med salt, og tilsæt peber efter smag. Form kødet til tynde små bøffer, der passer til størrelsen på burgerbollerne. Steg dem på panden, og drys revet ost på, når du har vendt dem. Bøfferne skal ikke have ret lang tid på hver side.

Flæk de små burgerboller, og rist dem på en brødrister. Smør den ene halvdel med mayonnaise og den anden halvdel med ketchup. Kom lidt salat på bunden af hver burgerbolle, og læg herefter en skive agurk, en skive tomat og en skive syltet agurk ovenpå. Læg bøffen med det smeltede ost og derefter toppen af burgerbollen på.

Tip:
Du kan brække nogle grillspyd over og stikke dem i hver burger. Så er det lidt nemmere at holde sammen på dem.

Indsendt af
d.
12.09.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.