Sund brownie

Virkelig god opskrift på en sund brownie, hvor mel er skiftet ud med mandler, og sukker erstattes af dadler. Det gør kagen sund, uden at man går på kompromis med smagen. Kagen smager nemlig intenst af chokolade, og den har en dejlig svampet konsistens.

  • Super nem opskrift på sund brownie uden sukker og mel
  • Disse brownies er lavet med dadler og mandler og har pefekt snasket konsistens

Til 8 personer

Kom mandlerne i en foodprocessor eller minihakker, og blend dem så fint som muligt, så det bliver til mandelmel. Kom mandelmelet i en skål, og bland det med kakaopulver og bagepulver.

Fjern stenene fra dadlerne, og blend dem til en ensartet masse.

Hak chokoladen, og smelt den sammen med kokosolien ved lav varme.

Pisk æggene luftige, og pisk chokoladeblandingen i og derefter dadelmassen. Vend mandelmel, kakaopulver og bagepulver i, til massen er ensartet. Hvis du ønsker valnødder i din sunde brownie, kan du hakke dem lidt groft og tilsætte dem.

Kom dejen i en form (ca. 21 x 21 cm) beklædt med et stykke bagepapir. Bag kagen i ovnen i ca. 20 minutter ved 180 grader, og lad den køle helt af, før du skærer den. Bagetiden afhænger af ovnen, så hold øje med, at den ikke får for meget.

Indsendt af
d.
21.09.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.