Tarteletter med hel kylling

Uimodståelige tarteletter, hvor fyldet er lavet helt fra bunden med en hel, kogt kylling samt aspargessnitter. En lækker og traditionel ret, som både kan bruges til forret og hovedret.

  • Lækre tarteletter med fyld af en hel kogt kylling og asparges.
  • En hel kylling og grøntsager er klar til at koge 1 time.
  • Det skønne fyld er klar til at komme i tarteletterne.

Til 4 personer

Skyl kyllingen under vandhanen, og fjern eventuelle løse fedtklumper. Læg kyllingen i en stor, tykbundet gryde.

Skær løgene ud i kvarte, og knus hvidløgene med siden af en kniv. Skær det øverste og nederste af porrerne, og skær dem over på langs. Skyl dem grundigt, og skær dem ud i store stykker. Skræl gulerødderne, og skær dem i store stykker. Skær det yderste lag af knoldsellerien, og skyl den. Skær den ud i store stykker.

Kom alle grøntsagerne op til kyllingen, og hæld vand i gryden, indtil kyllingen er dækket. Bring vandet i kog, og kom så salt i vandet. Lad kyllingen koge i ca. 1 time – når kyllingelårene let kan rives fra kyllingen, er kyllingen færdig.

Tag kyllingen op af vandet, og lad den køle lidt af. Lad vandet med grøntsagerne simre videre, så det optager mere smag.

Smelt smørret i en gryde, kom mel i, og rør så godt rundt med et piskeris, indtil alt melet er opløst. Hæld aspargessnitterne igennem en si over en skål, og kom aspargesvandet i sovseopbagningen – stil aspargessnitterne til side til senere. Pisk sovsen godt sammen.

Tag fond fra gryden med grøntsagerne, og si det i sovsen. Pisk grundigt, og lad sovsen koge godt op og blive tyk. Kom mere fond i, hvis sovsen er for tyk.

Pil kyllingekødet fra skroget, og riv det fra hinanden eller skær det ud i små stykker. Kom kødet op i sovsen sammen med aspargessnitterne, og bland det hele sammen. Smag til med salt og peber. Varm tarteletterne i ovnen eller på en brødrister, og fyld dem med det lækre fyld.

Tip: Kom skroget tilbage i fonden, og lad det koge lidt videre. Resten af fonden kan gemmes og bruges til f.eks. denne lækre suppe. Si det for grøntsager og kyllingerester, og fjern evt. det øverste lag fedt med en ske. Fonden kan sagtens fryses til senere brug.

Indsendt af
d.
05.10.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.