Trifli dessert med fersken og hindbær

Ultra nem og lækker trifli med fersken, hindbær, vaniljecreme og knuste makroner, som tilsammen giver en fantastisk dessert, der på én gang er syrlig og sød, sprød og blød. Kort sagt en ultimativ sammensætning, der ikke er til at modstå.

  • Hindbær, fersken og makroner i skøn forening med vaniljecreme i de lækre trifli desserter.

Til 4 personer

Pisk creme fraiche, fløde, vaniljesukker og halvdelen af flormelisen sammen til en luftig skum.

Mos den anden halvdel af flormelisen sammen med hindbærrene. Gem evt. et par hele hindbær til pynt.

Knus makronerne, og skær fersknerne i små mundrette tern.

Kom lidt af de moste hindbær i de glas, triflierne skal serveres i. Drys lidt makroner over, og fordel dernæst vaniljecreme og ferskenstykker ovenpå. Fortsæt således, indtil der ikke er mere tilbage.

Sæt evt. de lækre triflier på køl et par timer inden servering, så desserterne bliver dejligt kolde.

Indsendt af
d.
31.07.18.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.