Varm asiatisk salat

Fyldig og farvestrålende ret med stegte grøntsager, mørt svinekød og edamamebønner. Den varme salat toppes med ekstra asiatisk aroma i form af chilisauce og koriander. Kan snildt serveres som sund hovedret.

  • Salat med dejligt krydrede, asiatiske toner.
  • Anret salaten appetitligt og server varm.

Til 2 personer

Fedtfattig

Snit hvidkålen meget fint. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler. Rengør forårsløgene og snit dem fint på skrå. Gør edamamebønnerne klar (udbælg dem hvis de ikke allerede er det).

Varm olien op på en pande eller i en wok. Tilsæt soja og kødet.

Når kødet er brunet på alle sider tilsættes gulerødder, og kort efter tilsættes hvidkål og forårsløg.

Når gulerødderne er tilpas møre, men stadig har bid, tages panden/wokken af varmen og bønnerne vendes i.

Server salaten varm, drysset med friskhakket koriander, ristede sesamfrø og sød chilisauce som dressing.

Indsendt af
d.
07.01.14.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.