Yoghurtbrød

Der er masser af saft og kraft i dette yoghurtbrød, som indeholder rugmel, der er med til at gøre brødet sundere og give en mere grov krumme. Yoghurten er med til at give smag, og den får også brødet til at holde sig friskt i længere tid.

  • Dejligt nybagt yogurtbrød
  • Brødet får en saftig krumme
  • Yoghurt og rugmel gør brødet sundt og lækkert

Til 1 form

Kom yoghurt, vand, gær, salt og olie i en stor skål, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt rugmel, og rør igen, til dejen er ensartet. Tilsæt herefter hvedemel lidt ad gangen, og ælt dejen godt. Mængden af hvedemel afhænger lidt af, om du rør dejen på røremaskine eller ælter den ved håndkraft.

Smør en brødform i størrelsen 12 x 25 cm. Form brødet, og placer det i formen. Lad det hæve i ca. 1 time (måske lidt mere) under et viskestykke.

Forvarm ovnen til 200 grader. Pisk ægget, og pensel brødet. Bag yoghurtbrødet i ovnen i 20 minutter. Tag det derefter ud af formen, og bag det i yderligere 10 minutter. Lad brødet køle af, inden du skærer i det.

Indsendt af
d.
08.07.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.