Citronbowle

Økologiske citroner er bedst at bruge i opskrifter hvor man også skal bruge skallen.
Dermed undgår man helt pesticider, som er ret usundt at indtage.

Til 6 personer
  • 6 økologiske citroner
  • 3 1/2 dl sukker
  • 5 dl rødvin
  • 2 1/2 dl vand
  • 1/2 fl halvtør hvidvin
  • 1/2 fl champagne

Citronerne skylles og skrælles meget tyndt.
Skallerne skæres i stykker på cirka 2 cm og lægges i en glaskrukke.
De 4 af citronerne presses og de 2 sidste pakkes ind og opbevares i køleskabet.
Juicen hældes over citronskallerne sammen med rødvin og vand.
Sukkeret røres i og krukken stilles på køl og trækker i cirka halvanden dag (rør rundt af og til).
Citronskallerne sies fra og blandingen hældes i en stor bowle.
De 2 citroner skæres i skiver og tilsættes bowlen sammen med iskold champagne og hvidvin.
Citronbowlen kan nu serveres.

Indsendt af
d.
31.07.03.
Kategori:
Indsendt af
d.
31.07.03.
Kategori: