Imperial Punch

Arrak er en farveløs stærk spiritus som produceres i Mellemøsten og Asien. Den var tidligere meget anvendt i punch som denne.

Til 1 bowle
  • 1/2 fl hvidvin
  • 1/2 fl champagne
  • 2 1/2 dl arrak
  • 1 økologisk ananas (frisk)
  • 5 økologiske appelsiner
  • saft af 4 økologiske citroner
  • skal af 1 økologisk appelsin (Revet)
  • 1/4 kanelstang
  • skal af 1 økologisk citron (Revet)
  • 1/2 vaniljestang
  • 1 l vand

Kog vandet op i en gryde. Skær vaniljestangen igennem på langs og læg den i vandet sammen med kanelstangen. Bring vandet ned på svag varme og lad det trække i 15 minutter før vaniljen og kanelen tages op. Køl vandet ned og hæld det i en punchbowle.

De 5 appelsiner skrælles, skæres i skiver og kernerne fjernes. Kom det i bowlen sammen med appelsinskal, citronskal og citronsaft. Dernæst skrælles ananasen og skæres i skiver som deles i 4 stykker. Kom også det i bowlen.

Stil det i køleskabet til afkøling. Lige inden servering tilsætter du så arrak, hvidvin og champagne.

Indsendt af
d.
31.07.03.
Kategori:
Indsendt af
d.
31.07.03.
Kategori: