Slankesuppe
En af de nemmeste slankesupper jeg længe har lavet, og det smager jo fint.
- 1 porre
- 2 løg
- 2 peberfrugter
- 1 hoved hvidkål
- 1 ds flåede tomater
- 1 terning grøntsagsbouillon
- vand
Skær porren i tynde skiver og hak løg, peberfrugter og hvidkål fint. Kom grøntsagerne i en gryde og tilsæt vand, så det akkurat dækker. Bring slankesuppen i kog og kom bouillonterningen i. Lad det koge i 5 minutter før de flåede tomater hældes i. Kog i yderligere 5 minutter eller til grøntsagerne er møre.