Varme bønner med fløde og urter

Her får du en super nem opskrift på varme bønner kogt med fløde og friskhakkede urter, der er med til at give en skøn smag. Bønnerne kan bruges som tilbehør til diverse typer kød og fisk.

Ingredienser
  • 1 løg
  • 1 gulerod
  • 1 stilk blegselleri
  • 1 spsk smør
  • 1 1/2 dl fløde
  • 1 kvist timian
  • 500 g hvide bønner (kogte)
  • salt
  • peber (friskkværnet)
  • evt. citronsaft
  • kørvel
  • purløg
  • persille

Skær løg, gulerod og blegselleri i tern og svits dem et par minutter i smør. Tilsæt fløde og timian.

Bring det i kog. Tilsæt de kogte bønner, og varm dem igennem.

Smag til med salt, peber og evt. citronsaft.

Hak krydderurterne, og drys dem over bønnerne. Server dem som tilbehør til kød eller fisk eller som en vegetarisk ret.

Indsendt af
d.
05.08.04.
Kategori:
Indsendt af
d.
05.08.04.
Kategori: