Oksestrimler med ingefær og peberfrugt

En wokret med oksestrimler, ingefær, peberfrugter og porre i skiver.

Til 4 personer
  • 400 g oksekød i strimler
  • 1 spsk olie
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 porre (i skiver)
  • 2 fed hvidløg (finthakket)
  • 1 spsk ingefær (finthakket)
  • 3 spsk sherry eller bouillon
  • 2 dl bouillon
  • 1 spsk sojasauce
  • meljævning

Tilbehør

  • vilde ris

Begynd med at flække peberfrugterne og fjern frøstolen. Læg dem med skærefladen nedad på alufolie på en bageplade. Grill dem i ca. 10 minutter i midten af ovnen, til de er brune.

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Varm olien i en wok/pande og rist kødet under omrøring ca. 2-3 minutter. Skrab kødet over på en tallerken.

Skær peberfrugterne i grove trekanter, porren i skiver, og hak hvidløg og ingefær. Kom det i wokken og rør rundt 1-2 minutter.

Tilsæt sherry, bouillon og soja og kog i 5 minutter. Jævn med saucejævning til en tynd sauce. Kom kødet i og varm det hele et øjeblik.

Server med vilde ris.

Indsendt af
d.
30.01.03.
Kategori:
Indsendt af
d.
30.01.03.
Kategori: