Bananlagkage

Dej

  • 125 g smør
  • 2 1/2 dl sukker
  • 3 æg
  • 1 dl sort kaffe (kold)
  • 1 1/2 dl mel
  • 3 spsk kakaopulver
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker

Fyld og Pynt

  • 3 dl kagecreme (følg anvisningen på pakken)
  • 2 bananer
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 50 g mørk chokolade (reven)

Rør smør og sukker blødt. Pisk æggene i et ad gangen. Tilsæt kaffe og pisk blandingen let og luftig. Bland mel, kakao, bagepulver og vanillesukker sammen og rør det i dejen. Hæld dejen i en smurt, raspdrysset springform (ca 24 cm. i diameter). Bag kagen i 35 - 40 min. ved 175° Lad den køle af og flæk den i to bunde.

Skær bananerne i terninger og bland dem med 2 dl. af kagecremen. Fordel fyldet på den ene bund og læg den anden ovenpå. Fordel resten af kagecremen oven på kagen.
Pisk fløden til skum og sprøjt den dekorativt på kagen. Drys med reven chokolade og sæt kagen køligt et par timer før servering.

Indsendt af
d.
03.02.03.
Kategori:
Indsendt af
d.
03.02.03.
Kategori: