Adventsgryde

Dejlig opskrift på adventsgryde med hamburgerryg, peberfrugt, porre, tomat og karry. Retten er tilsat fløde og creme fraiche, der gør den dejligt cremet. Den er oplagt at servere med løse ris til.

Ingredienser
  • 1 kg hamburgerryg
  • smør
  • 1 spsk olie
  • 2 tsk karry
  • 1 fed hvidløg
  • 2 porrer
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 grøn peberfrugt
  • 2 1/2 spsk tomatpuré
  • 3 spsk mel
  • 2 1/2 dl bouillon
  • 2 dl fløde
  • 4 dl creme fraiche 18%
  • salt
  • peber
  • 1 l vand
  • persille
  • 5 dl ris

Skær hamburgerryggen i skiver, og steg den let i smør og olie med og karry og finthakket hvidløg.

Tilsæt porrer og peberfrugter i små strimler sammen med tomatpure, mel og bouillon. Kog retten under låg ved svag varme, til grøntsagerne og kødet er mørt. Det tager ca. et kvarters tid.

Tilsæt fløde, og tag gryden af varmen. Rør derefter creme fraiche i. Lad retten koge op igen, og smag til med salt og peber.

Drys med persille inden serveringen. Server med løse ris til.

Indsendt af
d.
01.11.04.
Kategori:
Indsendt af
d.
01.11.04.
Kategori: