Lækker fiskesuppe

Hvidvin koges og der laves en skøn suppe med fisk og muslinger, som serveres rygende varm

Til 4 personer
  • 1/2 fl hvidvin
  • 1/2 kg muslinger
  • 50 g soltørrede tomater (gerne fra olie)
  • 10 tråde safran (giver en flot farve, men kan udelades)
  • 3/4 l fiskefond (du kan sikkert få gratis fiskeben hos fiskehandleren)
  • 1 1/2 piskefløde (brug gerne kaffefløde)
  • 500 g torskefilet (eller anden fisk) i store tern
  • 1 porre
  • 2 gulerødder

Sæt hvidvinen til at koge i en gryde. Rens muslingerne, og damp dem i vinen, til de har åbnet sig. Tag dem op, og pil muslingerne ud af skallerne. Kom finthakket soltørret tomat, safran, fiskefond og fløde ved. Lad suppen koge ind, til konsistensen er god og smagen koncentreret. Skær porre og gulerødder i tynde strimler (julienne), og kom dem i suppen. Tilsæt fisken, og lad suppen trække på kogepunktet ca. 5 minutter. Tilsæt muslingerne, og server suppen rygende varm.

Indsendt af
d.
17.05.03.
Kategori:
Indsendt af
d.
17.05.03.
Kategori: