Plankebøf
Opskrift på plankebøffer med kartoffelmos til som sprøjtes i siderne på bøfferne og kommes i ovnen til kartoffelmosen er gyldenbrun.
- 4 skiver oksemørbrad (à 200 gram)
- 4 tsk kapers
- 20 g revet peberrod
- 1 tomat
- smør til stegning
Kartoffelmos
- 3/4 kg kartofler (melede)
- 50 g smør
- 2 æg
- salt
- peber
Kog kartoflerne i 20-30 min. Mos kartoflerne sammen med smær og æg. Mos det længe så det er så meget fri for klumper som muligt. Kom det i en sprøjtepose som den man bruger til flødeskum.
Steg bøfferne 2 min på hver side og krydr dem med salt og peber. Læg dem herefter i et ildfast fad. Sprøjt kartoffelmosen i siderne af bøfferne og placer det hele i en forvarmet ovn ved 225-250 grader (Ikke varmeluft).
Lad det stå i 10-15 min til kartoffelmosen er gyldenbrun.
Pynt bøfferne med kapers og peberrod.