Sommer-æggekage i mikroovn

En rigtig sommer-æggekage ret med ost, squash og hamburgerryg.

Ingredienser
  • 2 spsk solsikkekerner
  • 1 ds majs
  • 2 squash
  • 200 g hamburgerryg (ikke kogt)
  • 100 g danablu ost
  • 3 æg
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 1/2 tsk salt
  • peber

Vælg et stort fad. Fordel solsikkekernerne i fadet og tildæk. Rist kernerne i mikroovnen ved 650 watt i 2 minutter.

Hæld majsene op i en sigte og lad dem dryppe godt af. Skyl squashene. Halvér dem på langs og skær i skiver. Skær kødet i strimler, og osten i små terninger. Bland majs, squashskiver, kød, ost og solsikkekerner sammen i fadet. Rør æggene sammen og tilsæt piskefløde og krydderier. Hæld æggeblandingen over grøntsager og kød.

Tildæk, og tilbered på 650 watt i 8 minutter. Stik lidt i æggemassen med en paletkniv, så det kan løbe ud til kanterne. Tildæk, og tilbered yderligere 7-8 minutter på 650 watt og servér. Retten er fyldig, så den behøver kun brød og en grøn salat til.

Tip:
Istedet for hamburgerryg, kan man bruge røget kalkunbryst.

Indsendt af
d.
06.08.03.
Kategori:
Indsendt af
d.
06.08.03.
Kategori: