Frugtsalat med chokolade
Frugtsalat med chokolade er god som f.eks. dessert.
- 100 g jordbær
- ca. 20 vindruer
- 1 banan
- 2 æbler
- 3 mandariner
- 400 g mørk chokolade
- 1/2 l fløde
Vask vindruerne og skær dem halvt over. Fjern eventuelle sten, og kom dem op i en stor skål. Skær bananen i skiver på cirka ½ cm, og kom dem i skålen, sammen med vindruerne. Jordbærrene skylles, og stilken fjernes. De skæres halvt over og lægges i skålen. Æblerne skylles og skrælles, og de skæres i 6 både (hvis man vil), og derefter i firkanter og kommes i skålen. Mandarinerne skrælles og bådene skæres i to stykker. Chokoladen blendes eller hakkes groft, og kommes i skålen.
Pisk fløden til flødeskum, og bland det hele sammen.
Salaten kan evt. serveres med drømmekage eller chokoladekage.