Nougatroulade

Lav en fantastisk roulade med denne opskrift på rouladedej, nougatcreme og pynt af chokolade og flødeskum.

Til 6 personer

Roulade

  • 4 æg
  • 130 g sukker
  • 110 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver

Nougatcreme

  • 200 g nougat
  • 1/2 l piskefløde

Pynt

  • 200 g mørk chokolade
  • 1/2 l piskefløde

Nougaten smeltes i piskefløden i en tykbundet gryde. Stil den derefter på køl i køleskabet.

Æg og sukker piskes skummende hvidt, så sukkeret er helt opløst. Derefter tilsætter du mel, irørt bagepulver. Dejen fordeles i et tyndt lag på en bradepande, med bagepapir. Kagen bages i cirka 8-10 minutter ved 200 grader.

Når cremen er afkølet, piskes den tyk med et piskeris.

Lad den bagte rouladedej køle næsten helt af, men ikke helt (for så er den svær at rulle).

Smør cremen på kagen, hvorefter det hele rulles sammen til en roulade.

Pynt:
Chokoladen smeltes i fløden og koges let. Når den er afkølet, piskes den tyk med en håndmixer, og kommes ovenpå rouladen. Kagen kan yderligere pyntes med krymmel, revet hvid chokolade, nødder eller lignende.

Velbekomme.

Indsendt af
d.
13.02.07.
Kategori:
Indsendt af
d.
13.02.07.
Kategori: