Squashsuppe

En godt krydret og cremet squashsuppe med fløde, hønsebouillon og mange andre dejlige ingredienser

Til 4 personer
  • 400 g squash
  • 1/2 løg
  • 2 spsk smør
  • 7 dl hønsebouillon
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk basilikum
  • 1/2 tsk peber
  • 2 dråber tabasco
  • 2 1/2 dl fløde
  • 2 spsk majsstivelse
  • forårsløg (fintsnittet)
  • 2 skiver citron

Squashene skæres i tynde skiver og løget hakkes. Smørret smeltes i en gryde og løgene svitses heri. Hønsebouillon, salt og krydderier tilsættes og det bringes i kog.

Tilsæt squashene og lad det koge i et kvarter. Tag derefter squashene op igen og blend dem i en blender. Hæld den blendede squash tilbage i gryden og tilsæt fløde og maizena. Lad squashsuppen koge 5 minutter.

Smag til og pynt med fintsnittet forårsløg og citronskiver.

Indsendt af
d.
28.02.07.
Kategori:
Indsendt af
d.
28.02.07.
Kategori: