Fedtfattige koteletter i fad
I den her opskrift på fedtfattige koteletter i fad får du masser af smag ud af meget få ingredienser. Koteletterne udvikler smag, når de bliver brunet på panden, og i ovnen får de lov til at simre sammen med tomat og selleri. Retten kan serveres med pasta eller ris til.
- 4 koteletter
- 10 g smør
- 1 bdt blegselleri
- 2 ds hakkede tomater
- evt. oregano
- salt
- peber
Brun koteletterne i smørret, og læg dem i et passende fad.
Skær blegselleri i skiver, og tilsæt dem sammen med de hakkede tomater og evt. oregano efter smag.
Kom fadet i ovnen, og giv retten 50 minutter ved 200 grader.
Krydr med salt og peber, og server de fedtfattige koteletter med ris eller pasta til.
- print Udskriv
- local_post_office Send som e-mail
Fedtfattig