Koteletter med pastinak og gulerødder

Til 4 personer
  • 600 g koteletter (600 g svarer til cirka 5 koteletter)
  • 3 gulerødder
  • 1 pastinak
  • 1 løg
  • 1 porre
  • rosmarin
  • basilikum
  • olie
  • salt
  • peber

Steg koteletterne let på panden, så de får farve. Skræl pastinakroden og skær den i tynde skiver. Skræl gulerødderne og skær dem i cirka 1 cm tykke skiver. Skræl løget og del det i 8 både. Klargør porren og skær den i ½ cm tykke skiver. Tag et ildfast fad og smør det med olie i bunden. Læg de let stegte koteletter ned i fadet, drys grøntsagerne hen over, krydr godt med rosmarin, basilikum, salt og peber. Hæld lidt vand ved, og put fadet ind i ovnen. Lad det hele stege ved 180 grader i cirka 30 minutter (det kan også stå længere). Serveres evt. med let stegte grøntsager, og ovnbagte kartofler drysset med frisk persille.

Indsendt af
d.
24.10.07.
Kategori:
Indsendt af
d.
24.10.07.
Kategori: