Chokoladeroulade

En klassisk roulade med hakket chokolade og fyld med fløde og en smule rom eller cognac (kan udelades).

Roulade

  • 4 æggehvider
  • 3 1/2 dl sukker
  • 1 1/2 tsk kartoffelmel
  • 1 tsk eddike
  • 1 tsk vaniljeessens
  • 50 g mørk chokolade (hakket)

Fyld

  • 50 g mørk chokolade
  • 2 1/2 dl fløde
  • 1 spsk rom eller cognac (kan udelades)
  • evt. chokolade (smeltet) til pynt
  • evt. bær til pynt

Roulade:
Pisk æggehviderne og tilsæt sukkeret, lidt efter lidt. Tilsæt kartoffelmel, eddike, vaniljeessens og hakket chokolade. Lav en papirsform af bagepapir, med cirka 2 cm sider, i cirka en almindelig bageplades længde og bredde. Brug 4 knappenåle eller tandstikkere til at holde bagepapirsformen sammen med i hjørnerne. Læg formen i en bradepande og hæld dejen i. Bag på midterste rille, ved 200 grader i 10 minutter. Åbn siderne på formen når kagen er klar, og skub den meget forsigtigt ud på bagepapiret på bordet.

Fyld:
Smelt chokoladen over vandbad, og lad den køle lidt af. Pisk fløden, og tilsæt rom / cognac og det smeltede chokolade. Smør fyldet på kagen og rul den sammen. Pynt med smeltet chokolade og bær. Lad den køle i en time, og servér den så.

Indsendt af
d.
28.12.07.
Kategori:
Indsendt af
d.
28.12.07.
Kategori: