Kokos og chokoladekage
Denne opskrift på chokoladekage med kokos og creme må du ikke snydes for.
- 4 æggehvider
- 1 1/2 dl sukker
- 5 dl kokosmel
- 50 g mørk chokolade (hakket)
Creme
- 4 æggeblommer
- 4 spsk flormelis
- 50 g margarine
- 150 g mørk chokolade
- 3 dl fløde
Bunde:
Pisk æggehviderne stive, og tilsæt sukker lidt efter lidt imens. Tilsæt kokosmel og chokolade. Bag bundene i to 22 cm forme, ved 150 grader i cirka 45 minutter.
Creme:
Piskede æggeblommer og flormelis. Smelt chokolade og margarine sammen over vandbad, og lad det afkøle lidt, hvorefter det blandes sammen med æggesnapsen. Pisk fløden. Smør lidt af cremen og fløden imellem bundene, og smør så resten oven på kagen, cremen først og så fløden. Godt er det at fryse denne kage, og servere den halv-frossen.