Bagekartofler med creme fraiche
Bagekartofler med creme fraiche kan være en god variation fra de velkendte bagekartofler med persille- eller hvidløgssmør. Den kolde creme fraiche giver dem en ekstra pift.
- 1 ds creme fraiche
- 1/2 tsk salt
- 1/4 tsk sort peber
- 2 spsk persille (friskhakket)
- bagekartofler
Pynt efter smag
- F.eks. champignoner / løg / persille / dild / røget laks / rejer / kaviar / oliven
Pak kartoflerne i sølvpapir og bag dem i cirka 1,5 time, ved 220 grader. Bland de resterende ingredienser sammen og gem blandingen i køleskabet.
Skær et kors i kartoflerne og åbn dem lidt. Fyld blandingen i og pynt med fx: Champignon, løg, persille, dild, røget laks, rejer, kaviar, oliven eller peber.