Jordbær-roulade

En fløjlsblød roulade, med cremet jordbærfyld er ikke til at modstå. Prøv denne opskrift på jordbær-roulade og giv dine gæster noget at snakke om.

Ingredienser
  • 3 æggeblommer
  • 3 æggehvider
  • 50 g sukker
  • 50 g flormelis
  • 60 g mel
  • 40 g kartoffelmel

Fyld

  • 225 g jordbær
  • 25 g flormelis
  • 2 1/2 dl fløde

Pisk æggeblommer og flormelis sammen. Pisk æggehviderne næsten stive og kom sukkeret i. Bliv ved med at piske æggehvider og sukker sammen, i et par minutter. Rør æggehvider og æggeblommer sammen. Sigt de tørre ingredienser i og rør det hele sammen. Hæld dejen i en 25x35 cm bradepande. Bag ved 200 grader, midt i ovnen, i 10-12 minutter. Vend kagen ud af formen, på et sukkerdrysset papir og lad den køle.
Pisk fløden let. Skær jordbærrene i stykker. Rør jordbær og flormelis sammen. Rør det dernæst i fløden. Smør fyldet på kagen og rul den op.

Indsendt af
d.
27.10.08.
Kategori:
Indsendt af
d.
27.10.08.
Kategori: