Tiramisu med chokolade
Tiramisu med chokolade er en klassisk dessert, der ikke er svær at lave. Prøv selv du har opskriften her!
- 5 dl fløde
- 300 g mørk chokolade (55%) hakket
- 375 g mascarpone (blød)
- 3 spsk flormelis
- 3 spsk Amaretto
- 2 spsk kaffelikør
- 1 dl kaffe (drikkeklar) (stærk og kold)
- 16 ladyfingers
Varm 1 deciliter fløde og chokolade sammen i en gryde, ved svag varme, til chokoladen er smeltet. Rør hyppigt rundt i gryden og pas på at chokoladen ikke bliver for varm. Pisk resten af fløden, mascarpone, flormelis og Amaretto.
Bland kaffe og kaffelikør sammen i en anden skål. Dyp ladyfinger kagerne i kaffeblandingen og læg dem derefter i bunden på en flot skål. Smør halvdelen af osteblandingen over. Hæld 1/3 del af chokoladeblandingen over og smør så resten af osteblandingen over. Hæld resten af chokoladeblandingen over.
Læg plastfilm over skålen og placer den i køleskabet. Lad desserten køle i cirka 3 timer.