Lever Stroganoff

Leverens fine, faste struktur fungerer godt i en lever stroganoff. Dens kraftige smag afbalanceres dejligt med friske krydderier og sovsen gøres let cremet med mælk og A38. Server f.eks. gryderetten på traditionel manér med kartoffelmos.

Ingredienser
  • 680 g kalvelever
  • 2 løg (store)
  • 1 gulerod
  • 5 tomater (modne)
  • mel til jævning
  • salt
  • peber
  • paprika
  • 2 dl skummetmælk
  • 1 spsk tomatpuré
  • 1 dl A38
  • evt. timian
  • evt. merian
  • persille

Rens leveren og skær den i strimler. Læg den i koldt vand og lad den trække i cirka 10 minutter. Læg den derefter på køkkenrulle og lad den dryppe af. Skær løget i ringe og rist dem i en gryde. Tilsæt bouillon.

Krydr leveren med salt, peber, paprika og evt. timian og merian. Steg dem ved stærk varme, i bouillonen. Tilsæt mælk i gryden. Skold, flå og hak tomaterne groft. Kom dem derefter i gryden sammen med tomatpuré. Smag blandingen til. Lad retten koge i 2-3 minutter og tilsæt A38.

Indsendt af
d.
26.01.03.
Kategori:
Indsendt af
d.
26.01.03.
Kategori: