Kreolske Koteletter

Denne opskrift på Kreolske Koteletter er en vaskeægte klassiker. Koteletterne steges på panden og serveres i en skøn grøntsagssauce med ris til. Det er perfekt mad i en travl hverdag.

Ingredienser
  • 600 g koteletter
  • 2 spsk hvedemel
  • 1/2 tsk groft salt
  • peber (friskkværnet)
  • 1/2 tsk cayennepeber
  • 1/2 tsk edelsüss paprika
  • 25 g smør
  • 100 g zittauerløg i både
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 rød peberfrugt i lange strimler
  • 1 grøn peberfrugt i lange strimler
  • 1 ds flåede tomater
  • 1 tsk engelsk sauce
  • 1 tsk groft salt
  • peber (friskkværnet)
  • 100 g kvark 5+
  • 1 spsk hvedemel

Tilbehør:

  • ris

Vend koteletterne i en blanding af hvedemel, salt, peber, cayennepeber og paprika. Lad smørret gyldne på en pande, og brun koteletterne ca. 2 min. på hver side. Tag dem op, men hold dem varme.

Grøntsagssauce: Kom løg og hvidløg, samt rød og grøn peberfrugt på panden, og svits det i ca. 4 minutter. Tilsæt tomater, engelsk sauce, salt og peber. Bring saucen i kog.

Læg koteletterne i saucen, og lad retten koge videre under låg i ca. 5 minutter. Tag koteletterne op, og hold dem varme. Rør kvark og mel sammen og kom jævningen i saucen. Lad den koge i ca. 3 minutter under omrøring. Smag til.

Anret koteletterne i et dybt fad sammen med grøntsagssaucen, og server dem med ris til.

Indsendt af
d.
30.06.04.
Kategori:
Indsendt af
d.
30.06.04.
Kategori: