Kinesisk gryderet

Ingredienser
  • 300 g skinkeschnitzel
  • 2 spsk sherry
  • 2 tsk ingefær (revet)
  • 2 spsk sojasauce
  • 250 g broccoli
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 løg
  • 2 spsk olie
  • 200 g bønnespirer
  • 2 dl hønsebouillon
  • ægnudler

Kødet skæres i strimler og kommes i den sammenpiskede marinade. Stilles i køleskab 1-2 timer. Broccolien deles i mindre buketter. Peberfrugterne renses for stilk og kerner og skæres i lange strimler. Løget skæres i tynde både. En wok eller stegegryde varmes godt op, 1 spsk olie kommes på. Broccoli, løg og peberfrugter lynsteges 3-4 min. og tages op. Wokken tørres af og 1 spsk olie hældes i. Marinaden hældes fra kødet. Kødet lynsteges 3-4 min. Bouillon og marinade tilsættes og koges igennem. Grønsagerne også bønnespirerne vendes i og varmes hurtigt igennem.

Tips: Hvis man ikke har så meget tid, kan man nøjes med at marinere kødet, mens grønsagerne ordnes.

Indsendt af
d.
30.06.04.
Kategori:
Indsendt af
d.
30.06.04.
Kategori: