Juleand

Rigtig god opskrift på årets juleand.

Til 4 personer

Først renses anden både indvendig og udvendig. Vingerne klippes af den rå and, da de ofte bliver tørstegt i ovnen.
Dernæst drysses anden indvendig med krydderierne.

Æblerne skæres i både og anden fyldes med bådene samt svesker. Du kan evt. supplere fyldet med et halvt kg. kødfars eller en svinemørbrad - det giver ekstra smag.

Dernæst gnides juleanden udvendigt med salt (ca. 1 - 2 teskefulde). Anden lægges nu med ryggen opad på en smurt rist i ovnen (ovnen skal være kold), og nedenunder risten placeres en bradepande til at opsamle fedtet.

Sæt ovnen på 160° og hæld 1 liter kogende vand i bradepanden. Vend anden med brystet opad efter ca. 45 minutter. I alt skal den stege ca. 2½ time (som tommelfingerregel kan siges at den skal stege omkring en time pr. kg.).

Efter stegning tages bradepanden ud af ovnen og vandet samt det afsmeltede fedt hældes fra (skal bruges senere).
Bradepanden sættes derefter ind igen, hvorefter anden brunes ved 250° (ovnens ventil skal være åben).

Juleand serveres med hvide og brune kartofler, rødkål og dejlig brun sovs.

Sauce til juleand
Vinger, hals og indmad brunes i en gryde og dækkes dækkes med vand, tilsat salt, 1 suppevisk og bouillonterning. Lad det koge en times tid.
Dernæst sies skyen fra og sammen med skyen fra bradepanden bruges dette til sauce
Saucen smages til og farves med kulør.

Rigtig god fornøjelse med årets juleand.

Indsendt af
d.
22.12.05.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.