Juice med appelsin og gulerod

En orange energibombe. På den gode måde altså. Juicen er nemlig fyldt med A-vitamin, C-vitamin og fibre, der holder maven sund. Gulerodens lette bitterhed forsødes af den friske appelsin. Tilsæt evt. ingefær for et skarpt boost.

Til 4 glas
  • 6 gulerødder
  • 8 appelsiner
  • evt. 2 cm ingefær
  • evt. isterninger

Skræl gulerødderne hvis det er nødvendigt, eller skyl dem grundigt. Skær dem i mindre stykker.

Skræl appelsinerne og skær dem i mindre stykker. Fjern eventuelle kerner.

Skræl ingefæren og skær den i små stykker.

Kom skiftevis lidt gulerod, appelsin og ingefær i juicepresseren, indtil det hele er presset til juice.

Server evt. med isterninger.

Indsendt af
d.
16.07.14.
Kategori:
Indsendt af
d.
16.07.14.
Kategori: