Lagkage med chokoladebund
Bliv populær blandt dine nærmeste og lav denne lækre lagkage til specielle lejligheder - Fødselsdage, selskaber og fester.
Bærrene giver de søde chokoladebunde friskhed og makronerne tilføjer noget knasende sprødt til det bløde flødeskum. Drys kakaopulver på toppen og kagen kan serveres med stil.
- 3 chokolade lagkagebunde
- 1/2 ps makroner
- 1/2 ps blandede bær (ca. 175 gram)
- 1/2 l piskefløde
- 3 tsk flormelis
- kakaopulver
Pisk fløden og kom 1½ teskefuld flormelis i, så holder flødeskummen bedre.
Derefter knuses en halv pose makroner i en skål. Tag 3 spiseskeer flødeskum og bland i. Derefter tilsættes 3 teskefulde kakaopulver. Put makronlaget på den første chokoladebund.
Kvas bærrene med en gaffel og tilsæt 1½ teskefuld flormelis. Derefter kommes bærene på 2. lag.
På det øverste lag kommes flødeskum og der drysses med kakaopulver. Herefter sprøjtes resten af flødeskummen på siden af lagkagen.