Æblekage med crunch

Denne æblekage med bløde, bagte æbletern og crunchy topping er både hurtig at lave, og den smager dejligt både kold og varm. Den bliver endnu bedre, når den serveres med lidt creme fraiche eller flødeskum.

Ingredienser
  • 110 g smør
  • 3 æg
  • 225 g sukker
  • 4 æbler
  • 150 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 1/2 spsk vaniljesukker

Crunch

  • 2 1/2 dl mandler
  • 100 g smør
  • 100 g sukker
  • 1 1/2 spsk vaniljesukker
  • 1/4 dl mælk

Smelt smørret.

Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt det smeltede smør.

Skræl æblerne, og skær dem i tern. Kom dem i dejen.

Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen, og sigt det i dejen.

Kom dejen i en smurt springform (ca. 27 cm i diameter) eller en form beklædt med bagepapir.

Crunch:

Hak mandlerne.

Kom smør, sukker, mandler, vaniljesukker og mælk i en gryde, og smelt det sammen.

Hæld crunchen over æblekagen, og bag den i ca. 35 minutter ved 180 grader.

Kagen kan spises, som den er, men den bliver endnu bedre med lidt flødeskum eller creme fraiche.

Indsendt af
d.
17.02.15.
Kategori:
Indsendt af
d.
17.02.15.
Kategori: