Blåbærtrifli

Friske blåbær, sprøde makroner, cremet flødeskum og den lækreste vaniljecreme - så har du en blåbærtrifli. Opskriften er nem at følge, og resultatet taler for sig selv.

starstarstarstarstar
5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
Til 4 personer
  • 250 g blåbær
  • 100 g makroner
  • 2 dl fløde

Vaniljecreme

  • 1 vaniljestang
  • 4 æggeblommer
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk majsstivelse
  • 4 dl letmælk

Vaniljecreme

Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud med en ske. Pisk dem sammen med æggeblommer, sukker og majsstivelse i en gryde. Pisk mælken i lidt ad gangen.

Bring gryden i kog ved svag-middel varme mens der piskes, indtil vaniljecremen har den ønskede konsistens. Tag gryden af varmen og lad cremen køle af - evt. i køleskabet.

Samling af blåbærtriflien

Skyl blåbærrene og lad dem dryppe af. Pisk fløden til flødeskum. Knus makronerne groft - evt. i en frysepose.

Anret blåbærtriflien lagvis i portionsglas. Altså et (eller flere) lag med henholdsvis blåbær, makroner, vaniljecreme og flødeskum. Så er den klar til servering.

Indsendt af
d.
20.04.15.
Kategori:
Indsendt af
d.
20.04.15.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem