Broccolisalat med æble

En enkel men velovervejet sammensætning af ingredienser er vejen til en særligt spændende broccolisalat: Creme fraiche giver det helt rigtige cremede udtryk, bacon tilfører en pikant snert, mens æble udgør en frisk, saftig tilføjelse.

Til 4 personer
  • 1 hoved broccoli
  • 1 pk bacon i skiver
  • lidt olie
  • 1 rødløg
  • 6 spsk creme fraiche
  • 4 spsk solsikkekerner
  • salt
  • peber
  • 2 æbler

Skær broccolien i mundrette stykker, og kog dem i 2 minutter. Det er vigtigt at de ikke får for meget - de skal stadig have bid.
Lad dem dryppe- og køle helt af.

Steg baconen i lidt olie på en pande. Når de er gyldne lægges de på en tallerken med køkkenrulle, som kan suge det overskydende fedt.

Hak rødløg fint og kom det i en skål sammen med creme fraiche, solsikkefrø, salt og peber. Kom den afkølede broccoli i.

Skær æblerne i fine tern og bland dem i broccolisalaten.

Hak evt. den stegte bacon, så det kan serveres som drys. Det ser ekstra flot ud.

Indsendt af
d.
05.07.13.
Kategori:
Indsendt af
d.
05.07.13.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem